Dyrhold - opgave A

 Opgave A

Mål for dyreholdet

1. Vælg en bruger/borgergruppe Børn i SFO/indskoling. Vi har valgt denne målgrupper, da det er dem vi har erfaringer med i forbindelse med vores specialisering. Derudover ved vi, at børn i dag befinder sig mindre ude i naturen. Generationerne i dag har et mindre kendskab til naturen end generationerne før dem. Dette er et mønster man har kendt til i flere generationer, og derfor er det vigtigt at lærer børn om naturen, så denne viden ikke går tabt til den næste generation (Bentsen et al., 2009, s. 55).

Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.

2. Hvilke mål er derfor bruger/borger gruppens læringsudbytte?

Naturdannelsen kan opdeles i fem elementer. De fem elementer er: materielle, erfaringsbaserede, kognitive, følelsesmæssige og filosofiske. Ser man på vores målgruppe som er børn i indskolingen, er målene med deres læringsudbytte at de skal have udvidet deres viden omkring arten, samt dens levevilkår. Her vil man befinde sig i det kognitive element og arbejde med det. Derudover er det vigtigt at de får en forståelse for, at selv et dyr som en snegl er vigtig i naturen og er en del af økosystemet, samt at det er vigtigt at passe på naturen og dyrene. Her vil vi bevæge os over i det følelsesmæssige og filosofiske element (Hartmeyer & Præstholm, 2021, s. 24-25).

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

Vi har tænkt og at placere sneglene så de er hele tiden kan ses og eventuelt røres af børnene. På denne måde kan børnene nemmere blive nysgerrige, få en interesse for samt en relation til børnene. De skal altså have mulighed for at være deltagende. 

Ved at sneglene er placeret så børnene selv kan se og følge dem får de med stor sandsynlighed også en bedre oplevelse ud af det forløbet, i og med interessen kan blive større på denne måde, og med større interesse kommer der mere lyst til læring. 

Her ønsker vi også at barnet tilegner sig viden både gennem deres nysgerrighed og interesse for dyret de får af at observere dem, men samtidig også gennem vores måde at tilgå sneglene. Naturdannelse er ikke noget, der bare kan ”fyldes” på børnene, men noget de selv må tage en aktiv del i. (Hartmeyer & Præstholm 2021, s 25) 

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?

Vi vil  lave en lille introducere til børnene om Congo sneglen hvor den kommer fra, hvordan buret er indrettet og hvad den spiser. 
Herudover vil vi arbejde med naturvidenskabelige kompetencer at; observere, undersøge, drage konklusioner, kommunikere, eksperimentere og det demokratiske- dannelsesmæssig argumentet (kendskab til naturen) (Ejbye-Ernst, N.& Stokholm, D. s.183).
Demokratisk - dannelsesmæssig argumentet (kendskab til naturen). Det kan give anledning til flere vigtige samfundsmæssige beslutninger, hvor det kræver at man har kendskab til naturen og den naturvidenskabelige tænkning.  Det lægger op til, at man kan tage stilling til forskellige stillinger omkring klimaet, hvad det kræver at dyret kræver for at det trives i naturen, om man kunne gøre noget ved sit eget hjem nogle få eksempler.  (Ejbye-Ernst, N.& Stokholm, D. s.75).
De naturfaglige begreber vi vil gøre brug af. Hvordan ser dyret ud? Mønster, størrelser, farver, vinger, ben. Vi vil hjælpe børnene med at undersøge hvordan vores Congo snegle, hvor børne vil få en forskellighed dug af  Krible Krable. (Krible Krable Dug).    

5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

• Bedre til at omgås dyret 

• At der bliver skabt interesse for dyret 

• At børnene får viden om dyret , og eventuelt selv søger viden, ved at spørg os. 

• At børnene følger de regler som vi sætter op. 

• At børnene prøver at bruge de naturfaglige begreber - skjold, lange følehorn, korte følehorn, åndehul og fod. 

• At børnene finder ro når vi sammen er fokuserede på sneglene .

• At børnene udviser interesse for sneglene: selv tager initiativ til at skulle se dem, snakker om dem, fortæller om dem derhjemme.

Kilder:

• Bentsen, P., Andkjær, S. & Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv og mangfoldighed. I: Friluftsliv. Natur, samfund og pædagogik (s. 47-63). Munksgaard.
• Ejbye-Ernst, N.& Stokholm (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis (s. 183). Hans Reitzels.
• Ejbye-Ernst, N.& Stokholm (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis (s. 75). Hans Reitzels.

• Hartmeyer, Rikke & Præstholm, Søren (2021) Børns naturdannelse: Naturen i barnet – barnet i naturen. Friluftsrådet. https://friluftsraadet.dk/sites/friluftsraadet.dk/files/media/document/B%C3%B8rns_Naturdannelse_final_rapport__web_2021.pdf