Dyrhold - opgave A

-

 Opgave A

MĂĄl for dyreholdet

1. Vælg en bruger/borgergruppe Børn i SFO/indskoling. Vi har valgt denne målgrupper, da det er dem vi har erfaringer med i forbindelse med vores specialisering. Derudover ved vi, at børn i dag befinder sig mindre ude i naturen. Generationerne i dag har et mindre kendskab til naturen end generationerne før dem. Dette er et mønster man har kendt til i flere generationer, og derfor er det vigtigt at lærer børn om naturen, så denne viden ikke går tabt til den næste generation (Bentsen et al., 2009, s. 55).


Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.


2. Hvilke mål er derfor bruger/borger gruppens læringsudbytte?

Naturdannelsen kan opdeles i fem elementer. De fem elementer er: materielle, erfaringsbaserede, kognitive, følelsesmæssige og filosofiske. Ser man pĂĄ vores mĂĄlgruppe som er børn i indskolingen, er mĂĄlene med deres læringsudbytte at de skal have udvidet deres viden omkring arten, samt dens levevilkĂĄr. Her vil man befinde sig i det kognitive element og arbejde med det. Derudover er det vigtigt at de fĂĄr en forstĂĄelse for, at selv et dyr som en snegl er vigtig i naturen og er en del af økosystemet, samt at det er vigtigt at passe pĂĄ naturen og dyrene. Her vil vi bevæge os over i det følelsesmæssige og filosofiske element (Hartmeyer & Præstholm, 2021, s. 24-25).

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik pĂĄ brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

Vi har tænkt og at placere sneglene sĂĄ de er hele tiden kan ses og eventuelt røres af børnene. PĂĄ denne mĂĄde kan børnene nemmere blive nysgerrige, fĂĄ en interesse for samt en relation til børnene. De skal altsĂĄ have mulighed for at være deltagende. 


Ved at sneglene er placeret sĂĄ børnene selv kan se og følge dem fĂĄr de med stor sandsynlighed ogsĂĄ en bedre oplevelse ud af det forløbet, i og med interessen kan blive større pĂĄ denne mĂĄde, og med større interesse kommer der mere lyst til læring. 


Her ønsker vi ogsĂĄ at barnet tilegner sig viden bĂĄde gennem deres nysgerrighed og interesse for dyret de fĂĄr af at observere dem, men samtidig ogsĂĄ gennem vores mĂĄde at tilgĂĄ sneglene. Naturdannelse er ikke noget, der bare kan ”fyldes” pĂĄ børnene, men noget de selv mĂĄ tage en aktiv del i. (Hartmeyer & Præstholm 2021, s 25) 

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?

Vi vil  lave en lille introducere til børnene om Congo sneglen hvor den kommer fra, hvordan buret er indrettet og hvad den spiser. 
Herudover vil vi arbejde med naturvidenskabelige kompetencer at; observere, undersøge, drage konklusioner, kommunikere, eksperimentere og det demokratiske- dannelsesmæssig argumentet (kendskab til naturen) (Ejbye-Ernst, N.& Stokholm, D. s.183).
Demokratisk - dannelsesmæssig argumentet (kendskab til naturen). Det kan give anledning til flere vigtige samfundsmæssige beslutninger, hvor det kræver at man har kendskab til naturen og den naturvidenskabelige tænkning.  Det lægger op til, at man kan tage stilling til forskellige stillinger omkring klimaet, hvad det kræver at dyret kræver for at det trives i naturen, om man kunne gøre noget ved sit eget hjem nogle fĂĄ eksempler.  (Ejbye-Ernst, N.& Stokholm, D. s.75).
De naturfaglige begreber vi vil gøre brug af. Hvordan ser dyret ud? Mønster, størrelser, farver, vinger, ben. Vi vil hjælpe børnene med at undersøge hvordan vores Congo snegle, hvor børne vil fĂĄ en forskellighed dug af  Krible Krable. (Krible Krable Dug).    


5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

  • Bedre til at omgĂĄs dyret 

  • At der bliver skabt interesse for dyret 

  • At børnene fĂĄr viden om dyret , og eventuelt selv søger viden, ved at spørg os. 

  • At børnene følger de regler som vi sætter op. 

  • At børnene prøver at bruge de naturfaglige begreber - skjold, lange følehorn, korte følehorn, ĂĄndehul og fod. 

  • At børnene finder ro nĂĄr vi sammen er fokuserede pĂĄ sneglene .

  • At børnene udviser interesse for sneglene: selv tager initiativ til at skulle se dem, snakker om dem, fortæller om dem derhjemme.


Kilder:

  • Bentsen, P., Andkjær, S. & Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv og mangfoldighed. I: Friluftsliv. Natur, samfund og pædagogik (s. 47-63). Munksgaard.
  • Ejbye-Ernst, N.& Stokholm (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis (s. 183). Hans Reitzels.
  • Ejbye-Ernst, N.& Stokholm (2015) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis (s. 75). Hans Reitzels.





Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Biotop aktivitet - Fælder

-
Billede
Fælder lavet af syltetøjsglas Vi har valgt at lave lave en aktivitet der bestĂĄr af, at lave en fælder ved hjælp af et syltetøjsglas. Dette er en aktivitet vi lavede ude i biotopen, men den vil ogsĂĄ kunne laves i en have eller andre steder udendørs. Aktiviteten bestĂĄr af at man gravet et hul i jorden sĂĄ glasset kan komme derned. Hullet skal være sĂĄ dybt, at kanten af glasset passer med jordoverfladen. Dette vil gøre at de smĂĄ dyr der gĂĄr henover vil falde ned i glasset. Da denne aktivitet ikke kræver mere end et glas og skovl kan alle være med.  NĂĄr fælden har stĂĄet i omkring to dage, vil der være forskellige dyr i glasset. Dette giver børnene rig mulighed for, at sammenligne samt klassificere de fundne dyr. For at kunne sammenligne samt kategorisere dyrene, kræver det en reference da man ellers ikke ved hvad man skal kigge efter af kendetegn (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2015, s. 201-203). Men dette vil kunne afhjælpes af en bestemmelsesdug, hvor børnene vil kunne sammenligne de fundn
Læs mere

udviklingsprojekt, del 1

-
  Denne opgave er en del af forberedelsen af interventionen / udviklingsarbejdet. MĂĄlet med opgaven er, I som studerende kan: 1. Undring / problemstilling   Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis Hvordan kan man ændre børns naturfremmed hed hvis man er i en institution hvor naturen ikke bliver inddraget i deres dagligdag, eventuelt gennem sanselig brug af udearealerne? 2.a Viden   Beskrivelse af jeres undersøgelsesspørgsmĂĄl (hvad vil I gerne blive klogere pĂĄ?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have? Anvend de søgeværktøjer I bliver introdukserede til pĂĄ bibliotekskurset. Hvorfor børn har fĂĄet en naturfremmed hed? Det er interessant da børn har en anden relation til naturen i dag end tidligere og det er interessant at undersøge ĂĄrsagen til dette.  Hvordan sans
Læs mere

Biotop aktivitet - Dyrespor

-
Billede
Gips aftryk af dyrespor  Vores aktivitet gips aftryk af dyrespor har vi taget udgangspunkt i naturen og lavet aktiviteten i vores biotop, som vi har afprøvet. Aktiviteten kræver ikke de store ressourcer men noget gips, vand en bog omkring dyrespor og skovens ressourcer. Som navnet pĂĄ vores aktivitet indikere "gips aftryk af dyrespor" gĂĄr ud pĂĄ at finde forskellige spor fra forskellige dyr, hvor sporet vil blive støbt i gips, det kunne ogsĂĄ være ekskrementer eller knogler. Vores aktivitet er tilpasset, sĂĄ alle kan være med, om man har tidligere erfaringer eller ingen med naturen. Med denne aktivitet giver det os mulighed for at arbejde med det kognitive, hvilket omhandler viden og holdning fx forstĂĄelse af naturfænomener og kendskab til arter. Hvilket kommer fra naturdannelsens fem elementer. Desuden kommer vi ogsĂĄ til at arbejde med dialogisk viden.  Dialogisk viden er den viden, der opstĂĄr og bringes i spil, nĂĄr de deltagende børn og voksende taler om og fortolker egne og an
Læs mere