Ude med lillenørderne 🍂

Uge 34  OPGAVE D    afleveres på bloggen fredag  26 august  (label / etiket: dyrehold Dokumentation og formidling  13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?  -fremadrettet vi vil formidle gennem foto dokumentation på vores blog.   14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.) - billeder af sneglens ydre anatomi --> katolog viden  - vi har udarbejdet noget aktiviteter med sneglene - vi har fundet viden og sat os ind i dyreholdet og dyrene - vi vil bruge vores sanser når vi skal håndtere sneglene. Analogviden og kropslig viden.  Uge 34  OPGAVE E    afleveres på bloggen fredag  (label / etiket: dyrehold) Perspektivering 15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?  Line  Da vi startede med dyreholdet, vidste jeg ikke så meget om Congo snegle og har derfor lært meget. Jeg har fx lært at hvis det bliver for varmt, så trækker sneglene sig ind i

Fælder lavet af syltetøjsglas Vi har valgt at lave lave en aktivitet der består af, at lave en fælder ved hjælp af et syltetøjsglas. Dette er en aktivitet vi lavede ude i biotopen, men den vil også kunne laves i en have eller andre steder udendørs. Aktiviteten består af at man gravet et hul i jorden så glasset kan komme derned. Hullet skal være så dybt, at kanten af glasset passer med jordoverfladen. Dette vil gøre at de små dyr der går henover vil falde ned i glasset. Da denne aktivitet ikke kræver mere end et glas og skovl kan alle være med.  Når fælden har stået i omkring to dage, vil der være forskellige dyr i glasset. Dette giver børnene rig mulighed for, at sammenligne samt klassificere de fundne dyr. For at kunne sammenligne samt kategorisere dyrene, kræver det en reference da man ellers ikke ved hvad man skal kigge efter af kendetegn (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2015, s. 201-203). Men dette vil kunne afhjælpes af en bestemmelsesdug, hvor børnene vil kunne sammenligne de fundn

Gips aftryk af dyrespor  Vores aktivitet gips aftryk af dyrespor har vi taget udgangspunkt i naturen og lavet aktiviteten i vores biotop, som vi har afprøvet. Aktiviteten kræver ikke de store ressourcer men noget gips, vand en bog omkring dyrespor og skovens ressourcer. Som navnet på vores aktivitet indikere "gips aftryk af dyrespor" går ud på at finde forskellige spor fra forskellige dyr, hvor sporet vil blive støbt i gips, det kunne også være ekskrementer eller knogler. Vores aktivitet er tilpasset, så alle kan være med, om man har tidligere erfaringer eller ingen med naturen. Med denne aktivitet giver det os mulighed for at arbejde med det kognitive, hvilket omhandler viden og holdning fx forståelse af naturfænomener og kendskab til arter. Hvilket kommer fra naturdannelsens fem elementer. Desuden kommer vi også til at arbejde med dialogisk viden.  Dialogisk viden er den viden, der opstår og bringes i spil, når de deltagende børn og voksende taler om og fortolker egne og an

  NATURFAGLIGE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:  Planternes behov:  Solsikke Klima, vanding, gødning lysforhold, temperatur mv. man får frøet til at spire ved at have det i fugtig jord ved ca 20 grader og kan sagtens starte med en almindelig plasturtepotte. Når planten er 5-6 cm høje skal de ud af spirepotten og plantes over i en stor krukke med fugtig muldjord. krukkerne skal helst stå ved en temperatur over 15 grader - gerne varmere. l ys: det sværeste bliver nok at skaffe tilstrækkeligt med lys den slags, der ligner sollys mest. Vandning : Vandning af planterne: jorden skal holdes fugtig men ikke pladdervåd underskål er vigtig. Gødning: Man kan bruge en færdigblandet gødning med forklaring på blandingsforholdet mellem gødning og vand. Hvad er et frø? Et frø er det udviklede, modne forstadie til en plante. Frøet består af en frøskal, med en kim og noget frøhvide indeni. Der er ikke frøhvide i alle frø. - Frøskallen består af moderplantens væv. Den beskytter frøet mod stød, frost, mav

Sneglene er flere gange blevet "luftet"i håndvasken. Her nyder de at være.  Her snegler de sig mod vandet. Når vi slukker for hanen og lukker håndvasken sørger vi for at der ikke er for meget vand i.  Her kan man se den ene drikke vand i håndvasken.  Når de er i håndvasken bliver de fodret med hundemad

Den 10/8 var vi ude og plukke brombær, da vi havde set dem nær vores biotop og fik lyst til at bruge dem til en k4 aktivitet.  Vi plukkede en god og gemte dem mens vi tænkte over hvad vi ville lave med dem.  I dag, den 24/8 brugte vi dem til at lave marmelade. Vi havde gemt dem i fryseren, så de ikke blev dårlige. Vi puttede bærrene i en gryde og tilføjede en passende mængde sukker.  Vi lod det stå på komfuret så det kunne koge ind. Vi kiggede til det undervejs og rørte i det.  Lige pludselig gik det dog hurtigere end vi regnede med og det kogte måske liige en smule for længe. I hvert fald blev det rigtig tykt.  Vi smagte på det og det smagte heldigvis stadig godt. Vi puttede det i en skål som nu står i køleskabet. 

 Flaskehave i vinballon  Vi har plantet to forskellige planter i en vinballon. Til at starte med dækkede vi bunden med LECA-kugler og derefter lidt trækul for at sikre co2 indholdet.  Herefter fyldte vi noget pottemuld i.  For at få planterne i brugte vi to pinde med gafler påsat.  Da planterne var kommet i vandede vi dem.  Glasset skal stå uden låg en uges tid, så vi har styr på fugtigheden i glasset. 

Pædagogiske aktiviteter - kan indgå i praksisafprøvning  (udefestival) 10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen. Forud for anskaffelsen af dyreholdet kunne eleverne skulle undersøge fakta og kendetegn for dyreholdet så de på denne måde allerede har en smule viden om dyrene. Herefter kunne man tage børnene med en tur ud i skoven for at kigge på snegle generelt, her ville de kunne samle informationer, lære mere om dyret og få en forståelse for dyret i sig selv og i naturen.  (Rasmussen, s.27. Natur og udeliv)  Efter turen kunne man sammen med børnene indrette terrariet og hvad der ellers er nødvendigt for sneglene. I og med børnene er med i denne proces får de lov at gøre sig nysgerrig på sneglene samt de lære at tage ansvar. De lære bl.a. at tage ansvar ved at få til opgave at fodre dyrene. Under et dyrehold til de lære igennem, learning by doing (Dewey, s

Vi har være i gram lergrav, hvor vi fik en introduktion om selve stedet, hvilke personer der arbejder der, hvem der besøger gram lergrav og hvad der er blevet fundet der ude.  Megalond model af den største kendte haj 1:1 Vi skulle også ned og grave i lergraven.  her skulle vi slev prøve og grave, og se hvad vi kunne finde  man skulle have en kasse, spade og en skrue med selve lergraven  noget som jeg fik fundet i lergraven 

Naturfaglig viden 6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd:  Føde (hvad, hvordan, hvor ofte).  Sneglene spiser frugt og grønt nogen vælger eventuelt at supplere med fiskefoder.  Rede- / skjule muligheder En urtepotte der ligger ned, er et godt skjulested for yngre snegle. Det er dog bedst at anvende en urtepotte lavet af plastik, da hårde materialer kan gøre skade på sneglene, hvis de falder ned fra låget på terrariet (Petersen, u.å.). Klima Congosneglene lever i det centrale Afrika. Den lever primært i skovområder, men kan sagtens leve i andre områder. Den trives i temperaturer mellem 9 og 29 grader. Bliver det koldere end dette, vil den grave sig ned og gå i hi (Guldborgsund Zoo, u.å.). Hvis det derimod bliver over 30 grader kan sneglen lukke sit hus til med et sekret lavet af kalk, så den undgår at tørre ud og sådan kan de opholde sig i 3 år (Randers regnskov, u.å.). Sociale muligheder (flokdyr?) Sneglene er ikke flokdyr og lever derfor alene Dag- eller nataktive? De er mest aktive

Fuglevildt i bålhytten.  Idag skulle vi lave tarteletfyld ud af 4 høner. Det vi startede med var, at kiggede på dem, for se kendetegn ved fugle.  Her efter skulle vi dybbe hønen i varmt vand, her var det vigtigt at det skulle være 80 grader varmt, der skulle den være i kort tid. Nu kunne vi pille fjerne af, det var meget nemt at få fjerne af.  Ib tog indvolderne ud, så vi kunne bruge brystet til suppen.  hønen skal i varmt vand  hønen bliver plukket  Her kan man se en blomme. Under  Ib's pegefingeren er skalden ved at blive dannet til ægget.   Fyldet bliver lavet og til sidst er der fyld i en tartelet

  Vi har set, at vores planter voksede en del hen over sommeren. Der er kom en del ukrudt, som vi fik fjernet, vandede vi blomsterne og lod det gro videre. Nogle af vores rødbeder var vokset en del, så vi tog en af dem og for at se hvordan den havde vokset, desuden var vores persille også vokset en del.  Rødbeden fra vores højbed