Opslag

udviklingsprojekt, del 1

  Denne opgave er en del af forberedelsen af interventionen / udviklingsarbejdet. Målet med opgaven er, I som studerende kan: 1. Undring / problemstilling   Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis Hvordan kan man ændre børns naturfremmed hed hvis man er i en institution hvor naturen ikke bliver inddraget i deres dagligdag, eventuelt gennem sanselig brug af udearealerne? 2.a Viden   Beskrivelse af jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have? Anvend de søgeværktøjer I bliver introdukserede til på bibliotekskurset. Hvorfor børn har fået en naturfremmed hed? Det er interessant da børn har en anden relation til naturen i dag end tidligere og det er interessant at undersøge årsagen til dette.  Hvordan sans

Dyrehold - Opgave D og E

Uge 34  OPGAVE D    afleveres på bloggen fredag  26 august  (label / etiket: dyrehold Dokumentation og formidling  13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?  -fremadrettet vi vil formidle gennem foto dokumentation på vores blog.   14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.) - billeder af sneglens ydre anatomi --> katolog viden  - vi har udarbejdet noget aktiviteter med sneglene - vi har fundet viden og sat os ind i dyreholdet og dyrene - vi vil bruge vores sanser når vi skal håndtere sneglene. Analogviden og kropslig viden.  Uge 34  OPGAVE E    afleveres på bloggen fredag  (label / etiket: dyrehold) Perspektivering 15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?  Line  Da vi startede med dyreholdet, vidste jeg ikke så meget om Congo snegle og har derfor lært meget. Jeg har fx lært at hvis det bliver for varmt, så trækker sneglene sig ind i

Biotop aktivitet - Fælder

Billede
Fælder lavet af syltetøjsglas Vi har valgt at lave lave en aktivitet der består af, at lave en fælder ved hjælp af et syltetøjsglas. Dette er en aktivitet vi lavede ude i biotopen, men den vil også kunne laves i en have eller andre steder udendørs. Aktiviteten består af at man gravet et hul i jorden så glasset kan komme derned. Hullet skal være så dybt, at kanten af glasset passer med jordoverfladen. Dette vil gøre at de små dyr der går henover vil falde ned i glasset. Da denne aktivitet ikke kræver mere end et glas og skovl kan alle være med.  Når fælden har stået i omkring to dage, vil der være forskellige dyr i glasset. Dette giver børnene rig mulighed for, at sammenligne samt klassificere de fundne dyr. For at kunne sammenligne samt kategorisere dyrene, kræver det en reference da man ellers ikke ved hvad man skal kigge efter af kendetegn (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2015, s. 201-203). Men dette vil kunne afhjælpes af en bestemmelsesdug, hvor børnene vil kunne sammenligne de fundn

Biotop aktivitet - Dyrespor

Billede
Gips aftryk af dyrespor  Vores aktivitet gips aftryk af dyrespor har vi taget udgangspunkt i naturen og lavet aktiviteten i vores biotop, som vi har afprøvet. Aktiviteten kræver ikke de store ressourcer men noget gips, vand en bog omkring dyrespor og skovens ressourcer. Som navnet på vores aktivitet indikere "gips aftryk af dyrespor" går ud på at finde forskellige spor fra forskellige dyr, hvor sporet vil blive støbt i gips, det kunne også være ekskrementer eller knogler. Vores aktivitet er tilpasset, så alle kan være med, om man har tidligere erfaringer eller ingen med naturen. Med denne aktivitet giver det os mulighed for at arbejde med det kognitive, hvilket omhandler viden og holdning fx forståelse af naturfænomener og kendskab til arter. Hvilket kommer fra naturdannelsens fem elementer. Desuden kommer vi også til at arbejde med dialogisk viden.  Dialogisk viden er den viden, der opstår og bringes i spil, når de deltagende børn og voksende taler om og fortolker egne og an

NATURFAGLIGE OVERVEJELSER

Billede
  NATURFAGLIGE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:  Planternes behov:  Solsikke Klima, vanding, gødning lysforhold, temperatur mv. man får frøet til at spire ved at have det i fugtig jord ved ca 20 grader og kan sagtens starte med en almindelig plasturtepotte. Når planten er 5-6 cm høje skal de ud af spirepotten og plantes over i en stor krukke med fugtig muldjord. krukkerne skal helst stå ved en temperatur over 15 grader - gerne varmere. l ys: det sværeste bliver nok at skaffe tilstrækkeligt med lys den slags, der ligner sollys mest. Vandning : Vandning af planterne: jorden skal holdes fugtig men ikke pladdervåd underskål er vigtig. Gødning: Man kan bruge en færdigblandet gødning med forklaring på blandingsforholdet mellem gødning og vand. Hvad er et frø? Et frø er det udviklede, modne forstadie til en plante. Frøet består af en frøskal, med en kim og noget frøhvide indeni. Der er ikke frøhvide i alle frø. - Frøskallen består af moderplantens væv. Den beskytter frøet mod stød, frost, mav

Sneglene luftes i håndvasken og fodres 🐌🐌

Billede
Sneglene er flere gange blevet "luftet"i håndvasken. Her nyder de at være.  Her snegler de sig mod vandet. Når vi slukker for hanen og lukker håndvasken sørger vi for at der ikke er for meget vand i.  Her kan man se den ene drikke vand i håndvasken.  Når de er i håndvasken bliver de fodret med hundemad

K4 Aktivitet - Brombær marmelade

Billede
Den 10/8 var vi ude og plukke brombær, da vi havde set dem nær vores biotop og fik lyst til at bruge dem til en k4 aktivitet.  Vi plukkede en god og gemte dem mens vi tænkte over hvad vi ville lave med dem.  I dag, den 24/8 brugte vi dem til at lave marmelade. Vi havde gemt dem i fryseren, så de ikke blev dårlige. Vi puttede bærrene i en gryde og tilføjede en passende mængde sukker.  Vi lod det stå på komfuret så det kunne koge ind. Vi kiggede til det undervejs og rørte i det.  Lige pludselig gik det dog hurtigere end vi regnede med og det kogte måske liige en smule for længe. I hvert fald blev det rigtig tykt.  Vi smagte på det og det smagte heldigvis stadig godt. Vi puttede det i en skål som nu står i køleskabet.