Opslag

udviklingsprojekt, del 1

-
  Denne opgave er en del af forberedelsen af interventionen / udviklingsarbejdet. MĂ„let med opgaven er, I som studerende kan: 1. Undring / problemstilling   Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? RedegĂžre for hvilke didaktiske og pĂŠdagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pĂŠdagogiske praksis Hvordan kan man ĂŠndre bĂžrns naturfremmed hed hvis man er i en institution hvor naturen ikke bliver inddraget i deres dagligdag, eventuelt gennem sanselig brug af udearealerne? 2.a Viden   Beskrivelse af jeres undersĂžgelsesspĂžrgsmĂ„l (hvad vil I gerne blive klogere pĂ„?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have? Anvend de sĂžgevĂŠrktĂžjer I bliver introdukserede til pĂ„ bibliotekskurset. Hvorfor bĂžrn har fĂ„et en naturfremmed hed? Det er interessant da bĂžrn har en anden relation til naturen i dag end tidligere og det er interessant at undersĂžge Ă„rsagen til dette.  Hvordan sans
Send en kommentar
LĂŠs mere

Dyrehold - Opgave D og E

-
Uge 34  OPGAVE D    afleveres pĂ„ bloggen fredag  26 august  (label / etiket: dyrehold Dokumentation og formidling  13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens lĂŠringsudbytte?  -fremadrettet vi vil formidle gennem foto dokumentation pĂ„ vores blog.   14. Hvordan stilladsere lĂŠreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.) - billeder af sneglens ydre anatomi --> katolog viden  - vi har udarbejdet noget aktiviteter med sneglene - vi har fundet viden og sat os ind i dyreholdet og dyrene - vi vil bruge vores sanser nĂ„r vi skal hĂ„ndtere sneglene. Analogviden og kropslig viden.  Uge 34  OPGAVE E    afleveres pĂ„ bloggen fredag  (label / etiket: dyrehold) Perspektivering 15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?  Line  Da vi startede med dyreholdet, vidste jeg ikke sĂ„ meget om Congo snegle og har derfor lĂŠrt meget. Jeg har fx lĂŠrt at hvis det bliver for varmt, sĂ„ trĂŠkker sneglene sig ind i
Send en kommentar
LĂŠs mere

Biotop aktivitet - FĂŠlder

-
Billede
FĂŠlder lavet af syltetĂžjsglas Vi har valgt at lave lave en aktivitet der bestĂ„r af, at lave en fĂŠlder ved hjĂŠlp af et syltetĂžjsglas. Dette er en aktivitet vi lavede ude i biotopen, men den vil ogsĂ„ kunne laves i en have eller andre steder udendĂžrs. Aktiviteten bestĂ„r af at man gravet et hul i jorden sĂ„ glasset kan komme derned. Hullet skal vĂŠre sĂ„ dybt, at kanten af glasset passer med jordoverfladen. Dette vil gĂžre at de smĂ„ dyr der gĂ„r henover vil falde ned i glasset. Da denne aktivitet ikke krĂŠver mere end et glas og skovl kan alle vĂŠre med.  NĂ„r fĂŠlden har stĂ„et i omkring to dage, vil der vĂŠre forskellige dyr i glasset. Dette giver bĂžrnene rig mulighed for, at sammenligne samt klassificere de fundne dyr. For at kunne sammenligne samt kategorisere dyrene, krĂŠver det en reference da man ellers ikke ved hvad man skal kigge efter af kendetegn (Ejbye - Ernst & Stokholm, 2015, s. 201-203). Men dette vil kunne afhjĂŠlpes af en bestemmelsesdug, hvor bĂžrnene vil kunne sammenligne de fundn
Send en kommentar
LĂŠs mere

Biotop aktivitet - Dyrespor

-
Billede
Gips aftryk af dyrespor  Vores aktivitet gips aftryk af dyrespor har vi taget udgangspunkt i naturen og lavet aktiviteten i vores biotop, som vi har afprĂžvet. Aktiviteten krĂŠver ikke de store ressourcer men noget gips, vand en bog omkring dyrespor og skovens ressourcer. Som navnet pĂ„ vores aktivitet indikere "gips aftryk af dyrespor" gĂ„r ud pĂ„ at finde forskellige spor fra forskellige dyr, hvor sporet vil blive stĂžbt i gips, det kunne ogsĂ„ vĂŠre ekskrementer eller knogler. Vores aktivitet er tilpasset, sĂ„ alle kan vĂŠre med, om man har tidligere erfaringer eller ingen med naturen. Med denne aktivitet giver det os mulighed for at arbejde med det kognitive, hvilket omhandler viden og holdning fx forstĂ„else af naturfĂŠnomener og kendskab til arter. Hvilket kommer fra naturdannelsens fem elementer. Desuden kommer vi ogsĂ„ til at arbejde med dialogisk viden.  Dialogisk viden er den viden, der opstĂ„r og bringes i spil, nĂ„r de deltagende bĂžrn og voksende taler om og fortolker egne og an
Send en kommentar
LĂŠs mere

NATURFAGLIGE OVERVEJELSER

-
Billede
  NATURFAGLIGE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:  Planternes behov:  Solsikke Klima, vanding, gĂždning lysforhold, temperatur mv. man fĂ„r frĂžet til at spire ved at have det i fugtig jord ved ca 20 grader og kan sagtens starte med en almindelig plasturtepotte. NĂ„r planten er 5-6 cm hĂžje skal de ud af spirepotten og plantes over i en stor krukke med fugtig muldjord. krukkerne skal helst stĂ„ ved en temperatur over 15 grader - gerne varmere. l ys: det svĂŠreste bliver nok at skaffe tilstrĂŠkkeligt med lys den slags, der ligner sollys mest. Vandning : Vandning af planterne: jorden skal holdes fugtig men ikke pladdervĂ„d underskĂ„l er vigtig. GĂždning: Man kan bruge en fĂŠrdigblandet gĂždning med forklaring pĂ„ blandingsforholdet mellem gĂždning og vand. Hvad er et frĂž? Et frĂž er det udviklede, modne forstadie til en plante. FrĂžet bestĂ„r af en frĂžskal, med en kim og noget frĂžhvide indeni. Der er ikke frĂžhvide i alle frĂž. - FrĂžskallen bestĂ„r af moderplantens vĂŠv. Den beskytter frĂžet mod stĂžd, frost, mav
Send en kommentar
LĂŠs mere

Sneglene luftes i hĂ„ndvasken og fodres 🐌🐌

-
Billede
Sneglene er flere gange blevet "luftet"i hĂ„ndvasken. Her nyder de at vĂŠre.  Her snegler de sig mod vandet. NĂ„r vi slukker for hanen og lukker hĂ„ndvasken sĂžrger vi for at der ikke er for meget vand i.  Her kan man se den ene drikke vand i hĂ„ndvasken.  NĂ„r de er i hĂ„ndvasken bliver de fodret med hundemad
Send en kommentar
LĂŠs mere

K4 Aktivitet - BrombĂŠr marmelade

-
Billede
Den 10/8 var vi ude og plukke brombĂŠr, da vi havde set dem nĂŠr vores biotop og fik lyst til at bruge dem til en k4 aktivitet.  Vi plukkede en god og gemte dem mens vi tĂŠnkte over hvad vi ville lave med dem.  I dag, den 24/8 brugte vi dem til at lave marmelade. Vi havde gemt dem i fryseren, sĂ„ de ikke blev dĂ„rlige. Vi puttede bĂŠrrene i en gryde og tilfĂžjede en passende mĂŠngde sukker.  Vi lod det stĂ„ pĂ„ komfuret sĂ„ det kunne koge ind. Vi kiggede til det undervejs og rĂžrte i det.  Lige pludselig gik det dog hurtigere end vi regnede med og det kogte mĂ„ske liige en smule for lĂŠnge. I hvert fald blev det rigtig tykt.  Vi smagte pĂ„ det og det smagte heldigvis stadig godt. Vi puttede det i en skĂ„l som nu stĂ„r i kĂžleskabet. 
Send en kommentar
LĂŠs mere